Inspireret af H.C.Andersens besøg på Nr. Vosborg har jeg lavet et spil hvor du skal hjælpe forfatteren med at samle guldmønter der er placeret rundt omkring herregården.
H.C. Andersen besøgte i 1859 herregården Nr. Vosborg i Vestjylland. I følge Wikipedia blev H.C. Andersen i forbindelse med sit besøg i Vestjylland inspireret til en historie: En historie fra Klitterne hvor Nr. Vosborg er omtalt:
En velhavende Slægtning af Fiskerfamilien var død; Gaarden laae ind i Landet, “Øster paa, en Streg mod Nord”, som det hed. Fader og Moder skulde derover og Jørgen med. Fra Klitterne over Hede og Moseland kom de til den grønne Eng, hvor Skjærumaa skar sig Vei, Aaen med de mange Aal, hvor Aalemoder boede med sine Døttre, dem, de slemme Mennesker stangede og skar i Stykker; dog bedre havde nok Mennskene tidt ikke handlet mod deres Medmennesker; ogsaa Hr. Ridder Bugge, som nævnedes i den gamle Vise, blev myrdet af onde Mennesker, og i hvor god han selv kaldes, vilde han jo dog have slaaet ihjel Bygmesteren, der reiste ham Slot med Taarn og tykke Mure, netop der, hvor Jørgen med sine Pleieforældre stod, hvor Skjærumaa falder i Nissumfjord. Voldbakken var endnu at see, de røde Muurbrokker rundt om. Her havde Ridder Bugge, da Bygmesteren var afreist, sagt til sin Svend, “gak efter ham og siig: Mester, Taarnet helder! vender han sig, saa slaaer Du ham ihjel og tager Pengene, han fik af mig, men vender han sig ikke, da lad ham drage i Fred;” og Svenden adlød, og Bygmesteren svarede: “ikke helder Taarnet, men en Gang vil der komme Vester fra en Mand i en blaa Kappe, han vil faae det til at helde!” og det skete hundred Aar derefter, da brød Vesterhavet ind og Taarnet faldt, men Gaardens Eier, Prebjørn Gyldenstjerne, byggede sig høiere oppe, hvor Engen slipper, en ny Gaard, og den staaer endnu, og det er Nørre-Vosborg.
Kilde: Det Kongelige Bibliotek.
Inspireret af H.C.Andersens besøg på Nr. Vosborg har jeg lavet et spil hvor du skal hjælpe forfatteren med at samle guldmønter der er placeret rundt omkring herregården.
H.C. Andersen på Nr. Vosborg – Spil HC. Andersen på Nr-Vosborg